Dansker skriver under med portugisisk traditionsklub i aften
Af Daniel Zass
Portugisiske Sport TV melder her til eftermiddag, at Sporting Lissabon henter Morten Hjulmand på en femårig kontrakt for cirka 150 millioner kroner.

Ritzau-Scanpix |
Sport TV og Record melder, at den danske Lecce-spiller snart kan kalde sig "sportinguista".
Danskeren kommer til at koste 18 millioner euro plus 3 millioner euro i bonus, altså i alt 157 millioner kroner.
Hjulmand skriver under på en femårig kontrakt, hvor han kommer til at tjene 15 millioner kroner om året.
Morten Hjulmand kommer til Sporting som anfører i Lecce, som danskeren har spillet 95 kampe for.
Danskeren har aldrig nettet for "I salentini", men har til gengæld lavet 9 oplæg for syditalienerne.