Torsdagens engelske rygter
Der er masser af transferdueller blandt Premier League-klubberne. Læs hvilke og meget mere i dagens udgave af de engelske rygter.
Manchester United vil udfordre Liverpool i kampen om Roméo Lavia fra Southampton. (Independent)
Manchester Uniteds annoncering af Rasmus Højlund kan blive forsinket til sidst i weekenden, da han ankom senere til Manchester end planlagt. (Manchester Evening News)
Tottenham er blevet enig med Micky van de Ven om de personlige vilkår forud for Wolfsburg-spillerens skifte til Tottenham. (Talksport)
Barcelona er i snak med Manchester City omkring et køb af 29-årige Joao Cancelo. (Talksport)
Real Sociedad nærmer sig en handel med Manchester United, der sender den hollandske midtbanespiller Donny van de Beek til Spanien. (Mail)
Chelsea forbereder endnu et forbedret bud på den defensive midtbanespiller Moises Caicedo fra Brighton. (Sky Sports)
En unavngiven Premier League-klub skulle have budt højere end Chelseas bud på 692 millioner, men det bud har Brighton også afvist. (Athletic)
Everton kigger på Southampton-spilleren Kamaldeen Sulemana som alternativ til Wilfried Gnonto, som det endnu ikke er lykkedes Merseyside-klubben at hente. (Football Insider)
Bournemouth er tæt på at kunne slå Wolverhampton i deres indbyrdes kamp om at hente det store engelske talent Alex Scott. (Telegraph)