FC Porto klar til at kapre Arsenal-emne
Af Daniel Zass
FC Porto er ifølge portugisiske medier i gang med at forsøge at kapre Arsenal-emnet Bitello i Gremio.

Her til aften skriver A Bola, at FC Porto overvejer at hente spilleren med et bud, der overgår Arsenals.
Engelske medier melder, at Arsenal planlægger at byde 60 millioner kroner for spilleren. Dragerne fra Porto er imidlertid klar til at smide 75 millioner kroner efter Gremio-spilleren.
Det portugisiske medie beretter imidlertid om, at Porto også er i gang med at forhandle om Boca Juniors' 22-årige midtbanespiller Alan Varela.
Boca kræver 60 millioner kroner for argentineren og vil have hele betalingen med det samme.
Porto vil derimod betale i rater og bonusser.
Det forventes, at Porto kun vil have én af de to spillere, så valget står mellem Bitello og Varela.