Chelsea med stort tilbud til Brighton-stjerne
Chelsea FC optrapper jagten på Moises Caicedo og er klar til at byde mere, efter at en aftale med Manchester United om Mason Mount stort set er på plads.
I Premier League-klubben Chelsea FC har man gang i en travl sommer. Klubben er godt i gang med at rense ud i den voldsomt store trup, hvoraf en del spillere allerede er taget til Saudi Arabien, mens andre får nye destinationer.
Noget af det, der nu ser ud til at være på plads er, at Mason Mount skal optræde på Old Trafford hos Manchester United. Det giver plads til, at man kan handle på midtbanen, hvor midlerne fra spillersalg blandt andet skal bruges, det skriver Standard Sport.
Noget af det, der skulle være stor interesse i på Stamford Bridge er at hive Moises Caicedo fra Brighton til Chelsea. Efter situationen med Mount melder engelske medier nu, at Chelsea er klar til at øge tilbuddet til 80 millioner pund - svarende til i omegnen af 700 millioner danske kroner.
Brighton har tidligere sagt nej tak til at skippe Moises Caicedo afsted, men det billede kan måske ændre sig med det nye høje bud.