LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Onsdagens engelske rygter

Tottenham er snublende tæt på James Maddison, Arsenal byder igen på Declan Rice, og så er David de Geas kontraktforhandlinger med Manchester United gået i stampe. Læs alle dagens engelske rygter herunder.
Arsenal har afgivet et tredje bud på Declan Rice. Tilbuddet på den ombejlede 24-årige midtbanespiller skulle nu være blevet hævet til omkring 866 millioner kroner plus 43 millioner kroner i bonusser. (Athletic)

Tottenham nærmer sig enighed med Leicester omkring et køb af deres 26-årige midtbanespiller James Maddison. Nordlondon-mandskabet ender med at skulle betale 346 millioner kroner for den engelske landsholdsspiller, som nu kun står over for det afgørende lægetjek denne onsdag, inden handlen kan falde på plads. (Sky Sports)

Manchester United-keeperen David de Gea havde underskrevet en ny kontraktforlængelse, men United har nu tilbagetrukket sig fra aftalen, og har i stedet tilbudt ham en ny kontrakt, som vil nedbringe lønnen for den 32-årige spanier. (Athletic)

Uniteds manager Erik ten Hag føler sig usikker på De Geas rolle som førstekeeper, hvilket forklarer den pludselige U-vending i kontraktforhandlingerne. (Mail)

Arsenal er tæt på at sikre sig nye forstærkninger til den kommende sæson. De nærmer sig enighed med den 22-årige Ajax-forsvarsspiller Jurrien Timber samt Chelseas 24-årige tyske offensivspiller Kai Havertz. (Sky Sports)

West Ham er i dialog med Juventus omkring muligheden for at lave en permanent aftale med deres schweiziske midtbanespiller Denis Zakaria. Den 26-årige defensivt orienterede midtbanespiller har i denne sæson været udlånt til Chelsea, hvor det ikke er blevet til mange minutter. (Sky Italia)

Brighton har endnu ikke modtaget nye bud på deres ellers stærkt eftertragtede ecuadorianske midtbanespiller Moises Caicedo. ”Seagulls” er desuden selv interesserede i at forstærke midtbanen, og har et godt øje til Ajax’ 22-årige ghanesiske offensivspiller Mohammed Kudus. (Talksport)

Ajax vil have omkring 346 millioner kroner for Kudus, som udover Brighton også er et varmt transferemne i Manchester United. (Mail)

Chelsea har afvist et bud på Pierre-Emerick Aubameyang fra den tyrkiske hovedstadsklub Galatasaray, der har forsøgt at hente den 34-årige gaboneser på en fri transfer. ”The Blues” håber på at inddrive lidt af den transfersum på omkring 89 millioner kroner, som de betalte for ham sidste september. (Telegraph)

Leeds United er interesserede i Liverpools 26-årige forsvarsreserve Nat Phillips. (Athletic)

Everton har afvist et bud på 34 millioner kroner på deres 22-årige engelske angriber Ellis Simms, som er blevet afgivet af Championship-mandskabet Ipswich Town. (Football Insider)

Den 30-årige midtbanespiller Jesse Lingard har udtalt, at han ”overvejer alle muligheder,” og har ikke nedskudt muligheden for at skifte til saudiarabisk fodbold, som der er blevet spekuleret i, efter at det er blevet en realitet, at han forlader Nottingham Forest. (Sky Sports)

Sheffield Wednesday er i dialog med Dean Smith omkring det ledige managersæde. Smith har en fortid i både Aston Villa, Norwich og Leicester. (Football Insider)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder