Mens manageren blot håber, at landsholdspausen ikke koster ham flere skader, kom der fredag aften en af de positive meldinger, man sjældent tør regne med: Dorgu er begyndt at se ud som sit eget bedste jeg.

At dømme efter kampen mod Belarus var den danske venstrefløjback overalt. Fem afslutninger, tre skabte chancer, 83 boldberøringer og et defensivt output, der viste samme beslutsomhed som mod Tottenham før pausen. Han tog tre tacklinger, lavede to interceptioner og vandt otte af sine 13 dueller – og gjorde det i en rolle som klassisk back, hvor der er mindre plads at løbe på.

Det er præcis det, Amorim har ventet på.

For siden portugiseren overraskende gav Diogo Dalot pladsen i flere kampe, har spørgsmålet hængt i luften: Hvor var Dorgus gennembrud blevet af? Svaret kom først mod Spurs, hvor danskeren spillede sig tilbage med en præstation, der ikke var til at overse. Nu leverede han det igen i rødt og hvidt.

Det er også nødvendigt. I december venter et program, hvor United skal vise, at de har forladt sidste sæsons bundniveau – og hvor holdet har brug for en venstreside, der ikke blot holder stand, men skaber kampe. Dalot er trofast, men langt fra den type, der løfter et hold med ambitioner om at kæmpe sig op i toppen igen.

Dorgu, derimod, begynder at ligne den investering, United gerne vil bygge på.

Hvis han fortsætter sådan, kan han ved årsskiftet stå i samme kategori som Bryan Mbeumo og Matheus Cunha: spillere, Amorim ikke skifter ud, hvis han kan undgå det.

United får ham tilbage i form. Det er et lille stykke held i en periode, hvor alt andet helst skal gå op i en højere enhed.