LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Mandagens internationale rygter: Zirkzee, Real Madrid og Nicolaj Jackson

Angriberne er i centrum i dagens rygtemølle. Roma presser på for at hente Manchester Uniteds Joshua Zirkzee på leje med købsoption, mens Nicolas Jackson planlægger at fuldføre sit ophold i Bayern München trods interesse andetsteds. Samtidig overvejer Real Madrid at sælge det unge offensivtalent Gonzalo Garcia, som flere Premier League-klubber står klar til at hente.

Roma jagter Zirkzee
Roma forhandler med Manchester United om et lejeophold til Joshua Zirkzee i januar med en købsoption til sommer på 35 millioner euro. (Gazzetta dello Sport via Metro)

Tel er Romas plan B
Skulle handlen om Zirkzee falde til jorden, vil Roma i stedet forsøge at hente Tottenhams franske angriber Mathys Tel. (Metro)

Jackson bliver i Bayern
Chelseas senegalesiske angriber Nicolas Jackson har ingen planer om at afbryde sit lejeophold i Bayern München for at skifte permanent til en ny klub i januar. (Florian Plettenberg)

Real Madrid overvejer salg af Garcia
Real Madrid er klar til at lytte til tilbud omkring 20 millioner euro for den 21-årige angriber Gonzalo Garcia, som blandt andre Sunderland, Aston Villa og Wolves viser interesse for. (Fichajes)

Ingen hast med Alaba-forlængelse
Real Madrid tager sig god tid med kontraktforlængelsen af David Alaba, der stadig er på vej tilbage efter sin knæskade fra 2023. Østrigeren har kontraktudløb næste sommer. (AS)

Pulisic afventer Champions League
Christian Pulisic ønsker først at forlænge sin kontrakt med AC Milan, når klubben har sikret sig deltagelse i næste sæsons Champions League. (Calciomercato)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder