Manchester-klubberne får klar besked: Så billigt kan dansk landsholdsstjerne hentes til sommer
Sporting kan frem til 15. juni henvise til hans frikøbsklausul på 80 millioner euro, og derfor er et januar-skifte udelukket. Men herefter ændrer situationen sig markant. Hvis ingen klubper udløser klausulen i det korte sommer-vindue, er Sporting villige til at sætte prisen ned.
Det handler om respekt for Hjulmands rolle i klubben, skriver avisen. Derfor vil Sporting acceptere et salg i niveauet 50-60 millioner euro senere på sommeren – et rabatniveau, der placerer både City og United i stærk position i konkurrencen med Juventus.
Hjulmand, der har været anfører i både Lecce og nu Sporting, beskrives som en midtbanespiller med tyngde og disciplin. Breaking the Lines fremhæver ham som ”tenacious”, ”defensivt intelligent” og ”teknisk sikker”.
Ruben Amorim, som kender danskeren indgående fra Sporting, har ifølge engelske medier allerede givet grønt lys til, at United går efter ham. Pep Guardiola har også sat et hak ved Hjulmands navn som en mulig langsigtet løsning i lyset af bekymringer om Rodris belastning.
For United er behovet måske størst. Casemiro nærmer sig slutningen på sin kontrakt, og Manuel Ugarte har haft svært ved at finde rytmen. Et køb til sommer ligner derfor et oplagt tidspunkt – og for første gang også en økonomisk realistisk mulighed.