Kent Christensen

Kane til Madrid?

Tottenhams 29-årige engelske målmaskine, Harry Kane, er i disse dage rygtet til Real Madrid.
Den hvide londonklub på nordsiden, Tottenham, har ikke haft en mindeværdig sæson i år, hvor de endnu engang må gå tomhændet forbi pokalskabene. Udover de manglende trofæer, så har præstationerne i Premier League også været sløve. Det er blevet til en ottendeplads - altså fire pladser ned fra sidste sæson, hvor de endte i top-4.

Ligeledes har Real Madrid ikke haft en af deres mest mindeværdige sæsoner i år, hvor de to største trofæer indenfor deres rækkevidde - LaLiga og Champions League, er glippet. Nu er deres aldrende franske målmaskine, Karim Benzema, flyttet til Saudi-Arabien for at stoppe karrieren ved at tjene enorme mængder rigdom til den kommende pension.

Den spanske hovedstadsklub mangler altså en nu frontangriber - og med en kontraktudløbelse, der nærmer sig for Harry Kane, kunne meget tyde på, at den målfarlige engelske angriber kan blive førsteprioriteten for Real Madrids sommertransfervindue.

Ifølge det engelske medie, 'Mirror', så har Harry Kane givet 'tommel op' til ideen om at flytte til Madrid for at spille med de forsvarende Champions League-mestre til næste sæson. Nu mangler de to klubber bare at forhandle en aftale på plads, og Sergio Ramos skulle efter sigende også have forsøgt at overtale Kane til at skifte til Real Madrid og udtaler:

- Mit råd til enhver spiller er ikke at afvise en mulighed for at spille for Real Madrid - en meget speciel klub, der ved, hvordan man vinder. Harry Kane har en utrolig fysisk tilstedeværelse, du kan ikke score så mange mål som han gør i Premier League og ikke være i stand til at spille den fysiske side af spillet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER