Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Mulig midtbanehandel i FC Barcelona står stille

Reglerne om finansielt fairplay bremser FC Barcelonas transferproces af et varmt midtbanemne fra Wolves.
FC Barcelona er godt i gang med sommerens transferforberedelser, og midtbanen er et af de områder, hvor der er flere spørgsmålstegn på både ind- og ud siden. Et af catalanernes midtbaneemner er Wolves’ 26-årige portugisiske midtbaneprofil Ruben Neves.

En handel som dog i øjeblikket står stille som følge af FC Barcelonas problemstillinger i forhold til at overholde reglerne om finansielt fairplay. Det har transferjournalisten Fabrizio Romano netop annonceret på sin Twitter-profil.

Romano skriver dog endvidere, at både Barca-lejren samt Ruben Neves har tålmodighed i forhold til, at den mulige transfer i øjeblikket er i en hårdknude. De to parter blev ifølge Romano allerede enige med Neves og hans agent Jorge Mendes om de personlige betingelser for handlen tilbage i april, hvorfor det er købssummen imellem klubberne, der mangler at falde på plads.

En væsentlig faktor i denne transfersaga skulle desuden være offensivspilleren Ansu Fati, som FC Barcelona ønsker at sælge til Wolves. I den forbindelse skriver Romano dog også i sit tweet, at det slet ikke er sikkert, at Fati vil blive involveret i handlen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER