Haalands far smidt ud af stadion
Erling Haaland var for en sjælden gangs skyld relativt usynlig i går. I stedet stjæler farmand Haaland nu rampelyset.
Der var ikke kun drama på banen i gårsdagens Champions League-semifinale imellem Real Madrid og Manchester City. På lægterne skulle Erling Haalands far nemlig også have bidraget med noget til underholdningen.
Flere spanske medier skriver i dag, at Alf-Inge Haaland, der er Erling Haalands far, i går blev forvist fra Real Madrids hjemmestadion Santiago Bernabeu. Det spanske medie Marca skriver blandt andet, at det skete som følge af, at flere Real Madrid-fans hævdede, at han skulle have smidt mad efter dem samt have lavet nedsættende bevægelser fra sin plads i skyboksen.
Alf-Inge Haaland har på sine sociale medier dog også givet sin version af, hvad der skete i denne opsigtsvækkende episode:
- Real Madrid var ikke glade for, at vi fejrede målet fra Kevin De Bruyne. Bortset fra det var vi nødt til at flytte os, fordi Real Madrid-fansene ikke var tilfredse med 1-1.
Hvem der igangsatte uoverensstemmelserne imellem Alf-Inge Haaland og Real Madrid-fansene skal være usagt. Se et klip fra den spøjse episode herunder:
Me pasan esto del padre de Haaland expulsado de un palco del Bernabéu después de haber estado insultado y tirando comida a la gente del Madrid pic.twitter.com/S8QuOjHzWx
— IAM TÓXICO (@inakiangulo) May 9, 2023