Tirsdagens engelske rygter
Af Jonas Corap

West Ham er forberedte på at miste Declan Rice til sommer, hvis de modtager et acceptabelt beløb for den 24-årige englænder. (Mail)
West Ham er ikke interesseret i byttehandler for Rice, men de ønsker en pris på 856 millioner kroner. (Football Insider)
26-årige Moussa Dembele rygtes væk fra Lyon, hvor både Aston Villa, Leeds og West Ham meldes interesserede i angriberen. (Birmingham Mail)
David de Gea har ikke modtaget garantier for, at han kommer til at være Manchester Uniteds førstekeeper i næste sæson, selvom han nærmer sig en kontraktforlængelse med klubben. (Telegraph)
Newcastle holder vågent øje med 18-årige Adam Wharton fra Blackburn, som de ønsker at hente. (Mail)
28-årige Jefferson Lerma har kontraktudløb med Bournemouth til sommer, og flere klubber meldes interesserede i midtbanespilleren heriblandt Crystal Palace, Fulham og West Ham. (Teamtalk)
James Ward-Prowse siger, at det ikke er sandt, at Southampton vil lade ham forlade klubben, hvis de rykker ned fra Premier League. (Hampshire Live)