Fodbold nyheder

Inter ønsker ingen permanent aftale med udskældt angriber

Af Jonas Corap

29-årige Romelu Lukakus interesse i et permanent skifte til Inter er ikke gensidig, da klubben ikke er interesseret i at forhandle med Chelsea om en aftale for den belgiske angriber.
Article image
Ritzau-Scanpix
I sommeren 2022 returnerede Romelu Lukaku til Inter på en lejeaftale for resten af sæsonen, og Lukaku selv havde gjort det klart, at han ønskede at spille for Inter. Skiftet har dog langt fra været en succes, hvor han ikke har været heldig med skader. Desuden er det blot blevet til syv mål i alle turneringer i 24 kampe. Nu skulle Inter ifølge Gazzetta dello Sport som følge af den dårlige form, ikke længere være interesseret i at forhandle med Chelsea, om at gøre handlen permanent.


Inter skulle angiveligt være interesseret i at hente Marcus Thuram fra Monchengladbach og Roberto Firmino fra Liverpool i stedet, som begge har kontraktudløb til sommer. Desuden er de også interesseret i Mateo Retegui, som i øjeblikket er udlejet til Tigre i Argentina.

Lukaku kan være nødsaget til at vende tilbage til Chelsea til sommer. Et sted hvor han ikke er specielt populær, efter han i sidste sæson offentligt sagde, at han ønskede at skifte tilbage til Inter.


Mere om Romelu Lukaku

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik