Anders Mathiasen

Medie: Barca står overfor PL-bud på AC

FC Barcelona kan modtage et fristende tilbud på AC i det kommende transfervindue.
FC Barcelona skal til sommer forvente at modtage fristende bud på Andreas Christensen fra Premier League.

Ifølge Sport advarede Christensens agent Ilhan Gündogan om ovenstående, da han for nylig holdt møde med Barcelonas fodbolddirektør Mateu Alemany.

Den spanske avis skriver, at Barcelona som udgangspunkt ikke ønsker at sælge danskeren, men at klubben af økonomiske årsager ikke kan sige nej til hvilket som helst bud.

Barcelona holder således døren på klem for et bud, der ligger i en størrelsesorden, som ikke er til at afvise, beretter Sport.

Den 26-årige forsvarsspiller måtte i torsdags lade sig udskifte med en skade i Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Finland. Efterfølgende har han forladt landsholdslejren, og lørdag meddelte Barcelona, at danskeren er ude på ubestemt tid med en lægskade.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER