LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Tyskere køber sig ind i AaB – i denne uge

Indkast.dk erfarer, at store ændringer er på vej for den nordjyske Superliga-klub….
Igennem størstedelen af denne sæson har AaB underpræsteret, hvilket sker, efter flere trænere har været i klubben. Alene siden november 2021 har nordjyderne haft trænere som Marti Cifuentes, Oscar Hiljemark, Lars Friis, Erik Hamren og nu Oscar Hiljemark - igen.

Siden efteråret har AaB - efter fyringen af Andre Inge Olsen - ikke haft en sportsdirektør og nu kan Indkast.dk afsløre, at den nordjyske klub er tæt på at give en rolle til den 62-årige tysker Bernhard Peters – dog ikke som sportsdirektør.

Peters var igennem mange år chef for det succesfyldte akademi i Hoffenheim, men har også været sportsdirektør i storklubben HSV. Peters får en rolle i fremtiden i AaB og han har desuden været konsulent i firmaet BPTC, hvor han undersøger og rådgiver de potentielle tyske investorer, som er i gang med at købe sig ind i AaB.

Ifølge Indkast.dks kilder skulle der i denne uge være voldsom aktivitet – altså at tyske investorer køber voldsomt ind i AaB. I efteråret blev den tidligere Premier League-spiller og også tysker Thomas Hitzlsperger rygtet til AaB som sportsdirektør, efter han blev spottet til en AaB-kamp med direktør Thomas Bælum, men ifølge Indkast.dks kilder blev denne løsning for dyr for den nordjyske Superliga-klub.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder