LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
Tottenham Hotspur Stadium
FT
3 - 1
(2 - 0)
Tottenham
Nottingham F
H. Kane (19), H. Kane (35), S. Heung-Min (62)
J. Worrall (81), X A. Ayew (90)
Torsten Brix

Forest var aldrig tæt på sejren – over Tottenham

Imod udebanesvage Forest lavede målfattige Richarlison to assists…
Inden lørdagens Premier League-kamp havde Nottingham Forest vundet tre ud af de sidste fire gange, hvor de havde spillet på udebane imod Tottenham, men i opgøret lørdag eftermiddag var de aldrig tætte på sejren.

For allerede inden der var spillet mere end et par minutter, fik Richarlison annulleret et mål for en tæt offside efter et VAR-gennemsyn – og dermed fik den brasilianske angriber ikke lavet sit første Premier League-mål for London-klubben.

Kort tid efter scorede Harry Kane kampens første mål på et hovedstød efter et oplæg fra nyindkøbet Pedro Porro, og efter en halv times spil begik Joe Warrall et klart straffespark på Richarlison, som Kane scorede på til 2-0.

Efter en times spil var Richarlison igen i oplæggerens rolle, da han lagde op til Son Heung-min, der afsluttede til 3-0 imod udebanesvage Nottingham Forest, der efter kampen kun har hentet seks point i 13 udekampe.

Med femten minutter igen var den tidligere Tottenham-spiller Serge Aurier tæt på score på sin gamle hjemmebane og det var starten på fem hektiske minutter. Her var Richarlison igen tæt på at score inden Joe Worrall gjorde skaden god igen ved at heade bolden ind til slutresultatet 3-1 inden Fraser Forster reddede et straffespark i overtiden.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder