Legende:
Derfor takkede Frenkie De Jong nej til Manchester United
Af Andreas Wohlers-Herbert
Manchester United bød i sommer flere gange på hollandske Frenkie De Jong, men skiftet materialiserede sig ikke, da Barcelona-spilleren angiveligt takkede nej til skiftet.

Ritzau-Scanpix |
Nu er der så muligvis kommet en forklaring på, hvorfor Frenkie De Jong ikke endte i Manchester i sommer, og den forklaring skal åbenbart findes hos Manchester United-Legende Dwight Yorke, der mødte hollænderen i forbindelse med en All-Star-kamp i Australien:
- Jeg snakkede med Frenkie De Jong i Australien, og han blev i Barcelona, fordi han ville se, hvad klubben kunne udvikle sig til under Xavis ledelse.
Sådan siger Dwight Yorke til det britiske medie Metro.
Om Frenkie De Jong fortryder sit fravalg af Manchester United vides ikke, men ikke desto mindre blev Barcelona i slutningen af februar slået ud af Europa League af Manchester United.