Stefan Tonim Nielsen

Harry Maguire rygte til Aston Villa beskrevet som ”grinagtigt”

Harry Maguire er blevet rygtet til forskellige klubber med Aston Villa som favoritter.

Harry Maguire har siden sæsonstarten ikke haft det nemt for Manchester United. Holdkaptajnen er blevet udfordret på sin position, da Lisandro Martínez og Raphael Varane er kommet til klubben. Derfor ser flere det nødvendigt for forsvarsspilleren at skifte til en anden klub. Blandt de klubber er Aston Villa nævnt som favorit-destination til englænderen.

Men nu har flere af spillerens tætte venner beskrevet rygterne om skiftet som ”grinagtige”. Ifølge Manchester Evening News er der ingen sandhed bag rygterne til Villa. Forsvarsspilleren blev dog set i Birmingham i weekenden, men siden er episoden blevet forklaret som, at spilleren befandt sig i byen for at spille golf.

Derfor regnes der med at Maguire bliver i Manchester United, indtil sæsonen er slut. Indtil videre har Maguire kun spillet syv kampe denne sæson, hvoraf fire af dem har været som en del af startelleveren. På trods af dette spillede englænderen hver kamp for landsholdet under VM 2022.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER