Anton Kirkegaard

Migrantarbejdernes mareridt i Qatar

VM 2022: Den største sportsbegivenhed i verden - og en sort plet på fodboldhistorien.
I 2010 fik Qatar, til manges overraskelse tildelt VM-slutruden i 2022.
VM er som regel blandt årets højdepunkt for fodboldfans. VM i Qatar har dog trukket alle de forkerte overskrifter.
Der er over to millioner migrantarbejdere i Qatar. De kommer fra lande som Indien, Nepal og Bangladesh. Hundredtusindvis af de migrantarbejdere har været med til at bygge landets stadions og VM-infrastruktur. Desværre har fortællingerne om døde migrantarbejdere som følge af dårlige arbejdsforhold været endeløse.

Roberto Zacharias er presse og- kampagnemedarbejder hos menneskerettighedsorganisationen Amnesty. Han har arbejdet med “Qatar-området” i ca. syv år og har kendskab til migrantarbejderne i Qatar. Roberto fortæller om migrantarbejderne i Qatar og de “slavelignende forhold”.


Hvordan ville du beskrive en migrantarbejders dagligdag i Qatar?

- Det afhænger af hvor og hvordan migrantarbejderne er ansat.
De fleste har typisk meget lange arbejdsdage, nogle gange op til 14-16 timer om dagen. Mange arbejder hele ugen uden fridage, nogle af dem har ikke haft en fridag i månedsvis, enkelte i årevis.
Mange af arbejderne har skulle arbejde i den brændende sol i mange timer uden mulighed for pauser. De har ikke at kunne få noget at drikke eller gå på toilettet. Det er hårdt slidsomt arbejde, som desværre har betydet at tusindvis er døde af at arbejde i Qatar.


I februar 2021 rapporterede The Guardian at 6500 migrantarbejdere var døde i forbindelse med VM. Kan man stole på det tal?

- I Amnesty har vi ikke noget fast tal. Det eneste vi kan konkludere er, at det ser ud som om tusindvis er døde i Qatar. Det er derfor, at vi kræver at Qatars regering får undersøgt, hvad dødsårsagerne er for de her mennesker. Det handler også om at familierne til de døde kan få kompensation.

- Qatar har offentliggjort at omkring 15.000 som ikke er etnisk qatarer er døde i landet siden 2010, hvor de fik tildelt VM. Det tal dækker over alle udlændinge. Man aner ikke hvad det reelle tal er.


Hvor mange af de over to millioner migrantarbejdere arbejder 14-16 timer dagligt?

- Det ved vi ikke. Vi kan dog se et mønster i at arbejdsgiverne kræver det her af deres arbejdere. Migrantarbejderne kendte ikke forholdene, da de rejste til Qatar. De er blevet hyret gennem rekrutteringsfirmaer i deres eget hjemland, hvor de har betalt meget høje og ulovlige gebyrer for at få et job i Qatar. Typisk har de fx fået at vide, at de skal være rengøringsassistenter, og så har de fået et helt andet job til en helt anden løn, end hvad de er blevet lovet. De er blevet lovet lejligheder, men er endt i kummerlige arbejdslejre, hvor de har boet sammen med 10-12 andre i meget små rum. De bor uden udluftning, aircondition og med virkelig dårlige toilet og- badeforhold. Der er mange, der har fået sig en slem overraskelse, når de først er ankommet til Qatar.


Hvorfor bliver arbejdere ved at rejse at rejse til Qatar, hvis de bliver snydt?

- De her mennesker kommer fra fattige lande som Nepal, Bangladesh, Indien og så videre. De kommer fra steder, hvor der ikke er nogle jobs.


Byggerierne af stadions og infrastruktur har stået på i mere end 10 år. Hvorfor oplever vi de samme problemer i dag som dengang?

- Udfordringen er, at man har at gøre med nogle skruppelløse arbejdsgivere som ikke synes at det er deres ansvar at sørge for ordentlige arbejdsforhold til de her mennesker.

- Man har holdt folk under nærmest slavelignende forhold. Arbejdsgiverne har inddraget migrantarbejdernes pas. Det har gjort det umuligt for arbejderne at skifte job eller forlade landet.

- Nogle arbejdere har betalt op til 30.000 kroner for at få et job, men må rejse hjem uden at have fået løn for det arbejde, de har udført.


Havde Amnesty en forventning om at DBU (Dansk Boldspil-Union) boykottede VM?

- Nej. Det er ikke vores opgave i Amnesty at anbefale boykot eller ej. Vores hovedopgave er at dokumentere forholdene for migrantarbejderne og komme med anbefalinger til, hvad der skal gøres for at migrantarbejderne får forbedrede forhold. Vi fortæller DBU om den aktuelle menneskerettighedssituation i lande som Qatar og så må de selv træffe deres beslutning ud fra det.


Saudi-Arabien er efter sigende interesseret i at være værter for VM i 2030.
Hvordan sørger man for at lande, som ikke overholder menneskerettighederne ikke får store sportsbegivenheder?


- Det vigtigste er at alle virksomheder, inklusiv FIFA lever op til deres forpligtelse om at respektere menneskerettighederne. Man skal have en plan, hvis menneskerettighederne bliver brudt, og det havde man ikke i Qatar.

- Saudi-Arabien har nogle forfærdelige brud på menneskerettighederne. Saudi-Arabien har stadig et system som binder migrantarbejderne til deres arbejdsgiver, ligesom man har haft i Qatar. Det ville være ekstremt risikabelt at tildele Saudi-Arabien VM.

- FIFA burde altså ikke give VM til lande som har stor risiko for bryde menneskerettighederne.


I 2017 indgik den qatarske regering en aftale med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Aftalen skulle blandt andet forbedre migrantarbejdernes løn, sundhed og sikkerhed.

Var Amnesty tilfredse med de reformer, der kom i 2017?

- Vi var tilfredse med, at der blev indført reformer, men vi var ikke tilfredse med, at de stadig ikke er blevet ført ordentligt ud i livet.

Amnesty understreger, at de vil presse på for, at Qatar og FIFA betaler kompensation til de migrantarbejdere, der er “blevet snydt for deres løn gennem årene” og de afdødes familier som er “efterladt i kæmpestor gæld”.

Der blev uddelt 440 millioner dollars (ca. 3,1 milliarder kroner) i præmiepenge ved VM i 2022. Amnesty mener, at FIFA skal øremærke minimum 440 millioner dollars til at kompensere migrantarbejderne. Ifølge Amnesty kan beløbet kan dog ende med at blive meget højere, afhængig af hvor mange mennesker der viser sig at have krav på erstatning.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER