Niklas Gerster

Top 5: De argentinske spilleres individuelle VM-præstationer

Du gives her et overblik over, hvordan nogle af nøglespillerne fra Argentina har præsteret i deres VM-kampagne.
Den argentinske fodboldfest buldrer derudaf. VM-trofæet er vendt hjem til Buenos Aires efter hele 36 års ventetid! Indkast.dk giver dig således nu et overblik over, hvordan de forskellige argentinske helte har bidraget under hele VM-kampagnen. Både i kvalifikationskampene og ved selve VM-slutrunden. Tallene er udarbejdet af CIES Football Observatory:

Flest kampe
1. Rodrigo de Paul (23 kampe – 7 ved VM)
2. Lionel Messi og Nicolás Otamendi (22 kampe – 7 ved VM)
3. Lautaro Martínez (20 kampe – 6 ved VM)
4. Leandro Paredes (19 kampe – 5 ved VM)
5. Ángel Di María (17 kampe – 5 ved VM)

Flest spilleminutter
1. Nicolás Otamendi (2023 minutter – 690 ved VM)
2. Lionel Messi (1964 minutter – 690 ved VM)
3. Rodrigo de Paul (1883 minutter – 602 ved VM)
4. Emiliano Martínez (1540 minutter – 690 ved VM)
5. Nauhel Molina (1387 minutter – 568 ved VM)

Flest mål
1. Lionel Messi (14 mål – 7 ved VM)
2. Lautaro Martínez (7 mål – 0 ved VM)
3. Julián Álvarez (5 mål – 4 ved VM)
4. Ángel Di María (4 mål – 1 ved VM)
5. Nicólas González (3 mål – 0 ved VM)

Ikke overraskende har 35-årige Lionel Messi næsten spillet samtlige minutter, og er Argentinas suveræne topscorer. Bemærkelsesværdigt er det dog også, at Lautaro Martínez og Julián Álvarez nærmest har byttet roller som målscorere. Martínez bombede i kvalifikationen, hvorimod unge Álvarez virkelig har taget VM med storm. Derudover var Fiorentinas González i målform i kvalifikationen, men var slet ikke udtaget til VM.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER