Ten hag: Kun Mbappe er bedre end Rashford
Den hollandske manager har store roser til sin engelske stjerneangriber, som er har været storspillende for England og Manchester United.
Manchester United-manageren Erik ten Hag ser store ligheder mellem Marcus Rashford og Kylian Mbappe, hvor hollænderen sender store roser til Rashford, som netop blev slået ud af Mbappe og Frankrig ved dette års VM:
- Når Rashford positionerer sig på bagsiden af modstanderens forsvarskæde så er der næsten ingen som er bedre. I øjeblikket er det kun Mbappe.
Rashford, som havde store problemer med at finde sit niveau i sidste sæson, har vist imponerende spil i denne sæson, hvor han har været en nøglespiller for United. Det er blevet til otte mål i 19 optrædener for ’De Røde Djævle’.
Også for England var han storspillende til VM, hvor han formåede at score tre mål fordelt på fem kampe, dog med begrænset spilletid, hvor han blot spillede 137 minutter i alt for England og dermed en scoring hvert 46. minut spillet i turneringen.
Rashfords kontrakt udløber i 2023 dog har United en klausul i kontrakten som gør, at aftalen kan forlænges med yderligere et år til 2024. Det er dog en stor prioritet for United at forlænge aftalen:
- Han har en beslutning at træffe. Det eneste vi kan gøre er at vise ham, at dette er den bedste klub at være i hvilket har noget at gøre med kulturen i klubben og måden vi arbejder på. Måden vi spiller og måden vi træner på gør, at vi tilbyder de rette omgivelser til forbedring. Det er også en finansiel beslutning. Det er op til ham at tage beslutningen, men han bliver her det næste halvandet år.
Den seneste tid har Paris Saint-Germain været blandt de klubber, som har været kædet sammen med Rashford.