Anders Vestergaard

CANADA - Endelig tilbage

Canada er tilbage til VM efter 36 års tørke - men skal de glæde sig eller frygte det?
Siden 1998 har Canada ikke været at finde i en gruppe til en VM-slutrunde, men nu er ventetiden endelig forbi for canadierne. For efter 36 års tørke kan de canadiske landsholdsspillere endelig igen sætte sig på flyet mod Qatar i næste måned.

Canada lykkedes nemlig med at kvalificere sig til slutrunden, selvom man måtte undvære Bayern München-stjernen Alphonso Davies i de sidste seks kvalifikationskampe. Det skyldes mest af alt, at Cyle Larin, Jonathan David og Tajon Buchanan holdt live i VM-drømmen med en lovende offensiv.

Efter alt at dømme, gælder det dog for canadierne at nyde VM-slutrunden i gruppespillet. For man har nemlig trukket Belgien i gruppe F. Canada kan dog håbe på at byde de andre gruppemedlemmer Monaco og måske Kroatien op til dans for en plads i Knockout-runderne.

Det er da også en god mulighed for Canada for at få banket de 36 års VM-rust af, inden man i 2026 skal være værter for VM i fodbold sammen med Mexico og USA.


Profilen
Mange vil nok mene, at Alphonso Davies er den vigtigste spiller for Canada at have med til slutrunden i Qatar. Men Jonathan David er bestemt også værd at holde øje med.

Den 22-årige Lille-angriber Jonathan David har fået nette til at blafre hele ni gange i 12 kampe i den franske liga, og stortalentet har derudover bidraget med tre assists. Lur mig om han ikke også bliver involveret i mål til den forestående slutrunde.


Træneren
John Herdman. En 47-årig englænder som blev ansat som landstræner for Canada, efter at have taget de canadiske fodbold-kvinder hele vejen til en flot OL-bronzemedalje hele to gange.

I det nordlige håber man derfor på, at Herdman også kan levere for herrerne, så VM i Qatar vil blive husket mange år fremover. Men Herdmans store hovedpine må være, om de canadiske fodbold-stjerner når at blive fit og sammenspillet inden slutrunden begynder. For canadas venskabskamp mod Iran blev aflyst grundet kritik af kampen. Derudover blev en venskabskamp mod Panama også aflyst. Så canadierne har ikke spillet en fodboldkamp sammen siden NONCACAF (som er det amerikanske svar på Nations League) sluttede.

John Herdman er ikke kent for en specifik spillestil, men derimod taktisk fleksibilitet. 4-4-2 er dog en opstilling, som englænderen ofte benytter sig af, hvor han rykker Alphonso Davies længere frem, i forhold til hvor han spiller, når han tørner ud for FC Bayern München.


Forventet startopstilling
4-4-2
Mål: Milan Borjan
Forsvar: Alistair Johnston, Steven Votoria, Kamal Miller og Sam Adekugbe
Midtbane: Tajon Buchanan, Atiba Hutchinson, Stephen Eustaquio og Alphonso Davies
Angreb: Cyle Larin og Jonathan David

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER