Niklas Gerster

Hvilke storklubber køber yngst?

Når unge fodboldtalenter blomstrer, og viser deres store potentiale frem i nogle af de mindre ligaer, er der ofte en række storklubber, som står klar til at plukke dem. Men hvilke storklubber er egentlig tidligst ude med riven?
Fodboldklubber har forskellige strategier, når det gælder køb og salg af fodboldspillere. Nogle klubber foretrækker at købe aldrende spillere, hvor niveauet som oftest har færre udsving og er mere stabilt. Andre vælger at gå det, der som oftest er en mere satset vej, og henter spillerne imens de er helt unge. Det er som regel en mere usikker vej, men til gengæld kan det vise sig at være en rigtig god investering, hvis en spiller folder potentialet godt ud.

Men hvilke storklubber går i størst grad talentvejen? Det har CIES Football Observatory udarbejdet en statistik over. De har lavet en statistik over de storklubber, som de seneste 10 år har købt de yngste spillere. Indkast.dk giver dig således her en oversigt over de 10 klubber i top fem-ligaerne (England, Spanien, Tyskland, Frankrig, Italien), som har det laveste aldersgennemsnit på deres indkøb siden juli 2013:

10. Bayern München:
Gennemsnitsalder: 24,26 år

9. AS Monaco:
Gennemsnitsalder: 24,22 år

8. Bayer Leverkusen:
Gennemsnitsalder: 24,14 år

7. VfL Wolfsburg:
Gennemsnitsalder: 24,12 år

6. Real Sociedad:
Gennemsnitsalder: 23,90 år

5. LOSC Lille:
Gennemsnitsalder: 23,88 år

4. OGC Nice:
Gennemsnitsalder: 23,73 år

3. Borussia Dortmund:
Gennemsnitsalder: 23,57 år

2. Borussia Mönchengladbach:
Gennemsnitsalder: 23,36 år

1.Real Madrid:
Gennemsnitsalder: 22,87 år

Det er således de forsvarende Champions League-mestre fra Real Madrid, som køber de unge talenter tidligst, da gennemsnitsalderen på deres indkøb er blot 22,87 år! Nogle af de seneste stjerneskud på stammen er blandt andet Aurelien Tchouameni og Eduardo Camavinga på henholdsvis 22 og 19 år. To midtbanespillere som den spanske storklub har kæmpe forventninger til.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER