LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicklas Calvert

USA – Kan amerikanerne drille England igen?

USA er med ved VM igen, de skal forsøge at få forløst det store potentiale, som truppen har, og avancere videre fra gruppen.
USA kom med nød og næppe direkte med til denne udgave af VM. USA sluttede som nummer tre i deres kvalifikationspulje, bagved Canada og Mexico og lige foran Costa Rica, med en bedre målscore.


USA har haft svingende præstationer i deres seneste kampe. De har blot vundet en ud af deres seneste fem kampe, og den sejr kom imod miniputterne fra Grenada. Selvom USA har en af deres mest talentfulde generationer, med mange spillere i top fem ligaerne, så lader det til, at de har svært ved at finde melodien offensivt. USA har scoret et mål i deres seneste tre kampe, og det kom i en 1-1 kamp imod El Salvador.


USA møder Iran, England og Wales i gruppen og de vil håbe på formegentlig at følge England videre ind til knockout spillet. USA har før drillet England, som de sluttede foran ved gruppespillet ved VM i Sydafrika tilbage i 2010. Her spillede England og USA 1-1, efter et stort drop af Englands Rob Green, og USA sluttede på førstepladsen i gruppen med fem point og en bedre målscore end Englænderne.


Profilen:
Hvis amerikanerne skal have en god slutrunde, skal de sætte deres lid til ”the LeBron James of soccer”, Christian Pulisic. Den 24-årige Chelsea-spiller har været langt fra startopstillingen i Chelsea, men er stadigvæk en af USA’s helt store håb. Sammen med Christian Pulisic bliver Giovanni Reyna fra Dortmund også en spiller, som man skal holde øje med. Han har døjet med skader i denne sæson, og har derfor ikke spillet mange kampe, men han er en giftig offensivspiller, der på sin dag kan gøre ondt på alle hold. Den utrættelige midtbanespiller Weston McKennie har spillet mange minutter for et udfordret Juventus hold. Den stærke midtbanespiller skal også præstere på et højt niveau for at USA skal få et godt VM.



Træneren:
Gregg Berhalter har været landstræner for USA siden 2018, hvor USA ikke formåede kvalificerede sig til VM i Rusland. USA har under Gregg Berhalter vundet Gold Cup, hvor de i finalen slog Mexico 1-0 efter forlænget spilletid.

Gregg Berhalter spiller 4-3-3, og han forsøger at presse højt og spille flydende, offensiv fodbold. Dog har Gregg haft svært ved at finde den offensive melodi, og nu når de møder bedre hold til VM, kan man forvente at holdet trækker sig længere tilbage på banen, end de har gjort når de spiller i Mellemamerika. En ting er dog sikkert, USA vil gøre alt hvad de kan for at få håneretten over England i gruppespillet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder