Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Philip Dar

Nagelsmann vil hente tidligere spiller til Bayern

Konrad Laimer kan meget vel være på vej til Bayern München
Bayern München er angiveligt optimistiske omkring, at de kan lykkes med at hente RB Leipzig-stjernen Konrad Laimer til klubben, selvom også Liverpool holder øje med den østrigske midtbanespiller, som de angiveligt bød på i sommer.

Laimers kontrakt udløber i 2023 og midtbanespilleren har stadig ikke besluttet sig for fremtiden, hvilket giver anledning til en masse spekulationer. I sommer havde Liverpool snøren ude efter ham i deres jagt på en ny midtbanespiller, som endte med tilgangen af brasilianske Arthur Melo.

Ifølge transferjournalist Fabrizio Romano, ønsker Laimer selv et skifte til Bayern München og en genforening med Julian Nagelsmann, som han spillede under i RB Leipzig fra 2019 til 2021. Laimer har da også selv været ude og udtale sig om spekulationerne og fremtiden.

- Det er ikke hver sommer, at en klub som Bayern München kommer og banker på. De er nogle af de bedste i verden, men nu er jeg her og jeg er stadig fuldt fokuseret. Hvis jeg tænker for meget over det, så overser jeg det vigtigste, som er at spille fodbold og blive bedre hele tiden. Jeg har været i Leipzig i fire år og jeg har det godt. Nu bliver jeg her et år mere og så må vi se hvad der sker. Når man bliver sat i forbindelse med klubber som dem, så er det en stor ære, men jeg er mere den slags fyr, som skal vende situationen med andre og få alting til at passe sammen, siger Laimer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER