LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Kent Christensen

AGF præsenterer stort millionoverskud

Århusianerne kan glæde sig over et plus på 11 millioner kroner i regnskabsåret 2021/2022.
Rent sportsligt har der stadig ikke været det helt store at klappe i hænderne over i AGF, hvor de i skrivende stund ligger på en femteplads. Man kan dog ikke komme uden om, at det århusianske hold ligner et hold i forbedring sammenlignet med deres præstationer fra sidste sæson, og hvis man kigger på den økonomiske situation i klubben, kan man også være fortrøstningsfuld.

Den aarhusianske superligaklub har øget omsætningen med hele 45 millioner kroner, og præsenterer et overskud på 11 millioner kroner. Dette fremgår af AGF’s årsrapport. Det økonomiske løft i klubben skyldes flere ting, heriblandt stadionkoncerter, højere sponsorindtægter samt en øget omsætning i restaurations- og cateringvirksomheden.

Direktøren Jacob Nielsen udtaler dog, at man skal være forberedt på, at de kommende år kan blive svære for klubben. Klubben mister forpagtningen til Atletion-komplekset, som huser Ceres Park, og derudover vil der komme øgede omkostninger i forbindelse med et nyt stadionbyggeri. Direktør, Jacob Nielsen, udtaler:

- Det er en periode, der kommer til at stille store krav til os alle, og vi har brug for en fortsat uformindsket opbakning fra byen, hvis vi skal stå solidt rustet, når vi rykker ind på vores nye hjemmebane i 2026.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder