Fodbold nyheder

Chelsea har Manchester United-stjerne i kikkerten

Af Asbjørn Steffensen

Marcus Rashford i en blå Chelsea-trøje er svært at forestille sig, men det kan blive en realitet.
Article image
Ritzau-Scanpix
Chelsea har engelske Marcus Rashford fra Manchester United på blokken. Det skriver det italienske medie, Calciomercato.


Den 24-årige offensive stjerne har længe haft problemer med formen og spilletid for The Red Devils, men har fået en godkendt start på den nye sæson under den nye manager, Erik ten Hag.

Rashfords kontrakt med Manchester United udløber næste sommer, og parterne forhandler lige nu om ny. Hvis ikke de når frem til enighed, står Chelsea klar med åbne arme.

The Blues, der netop har byttet Thomas Tuchel ud med Graham Potter på managerposten, skulle angiveligt være interesserede i at hente den engelske landsholdsspiller. Derudover holder spanske Atletico Madrid også øje.

Kun seks spillere har gennem tiden lavet skiftet mellem de to klubber, heriblandt Juan Sebastian Veron, Juan Mata og Nemanja Matic.

Rashford har aldrig spillet i andre klubber end Manchester United, hvor det er blevet til 309 kampe og 96 mål.

Mere om Marcus Rashford

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik