FCK i ren overlevelse – på Signal Iduna Park
De danske mester var til tider udspillet af Dortmund…
Som Indkast.dk skrev op til FCK-kampen imod Dortmund, så havde Marco Reus spillet flere Champions League-kampe end hele den danske trup, og Reus-styrken blev også tydelig efter lidt mere end en halv times spil af tirsdagens kamp.
Et elegant træk gjorde, at han kom fri og scorede kampens første mål. 2-0 blev det også inden pausen og ligesom ved det første mål kom det efter hurtigt tysk spil, men også efter et boldtab af FC København i deres opstil.
Så tysk effektivitet blev afgørende, og det viste Lukas Lerager ikke i starten af anden halvleg, da han i en meget fri position sparkede lige på den tyske keeper – Alexander Meyer. Se chancen her:
Op til kampen havde fodboldeksperten Morten Bruun sagt til Jyllands-Posten, at FCK’s kampe i Champions League - med tanke på deres præstation i Superligaen - ville blive ren overlevelse og sådan blev det også på det stemningsfyldte Signal Iduna Park.
Stemningen blev løftet med ti minutter igen, da Jude Bellingham scorede til 3-0, og nok engang efter en dårlig opspilsfejl af Jess Thorups tropper. Selvom FCK forsøgte at sende nogle friske kræfter på banen, så forblev Dortmund overlegne og det danske hold så trætte ud imod de hurtige tyskere. Så det blev ren overlevelse – på Signal Iduna Park.