Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
3 - 0
(2 - 0)
Dortmund
FC København
M. Reus (35), R. Guerreiro (42), J. Bellingham (83)
Nicklas Calvert

Optakt: Dortmund - FC København

Gruppespillet i dette års Champions League skydes tirsdag aften i gang med dansk deltagelse.
Kommentar:

FC Københavns Champions League eventyr starter med en tur til Signal Iduna Park. Her venter den tyske overmagt fra Borussia Dortmund, som må anses for at være klar favorit til morgendagens opgør.

FC København har haft en svingende sæsonstart i den danske Superliga, hvor holdet kun har formået at skrabe 12 point sammen i otte kampe. Holdet fra hovedstaden har en målscore på plus to, og holdet har haft svært ved at holde modstanderne fra at score i den hjemlige liga. FCK indtager lige nu en sjette plads i Superligaen, hvilket må være skuffende for de danske mestre. Holdet må også undvære sin topscore, Pep Biel, som på transfervinduets sidste dag blev solgt til Olympiacos FC i Grækenland. Ind er dog kommet landsholds-bomber Andreas Cornelius, som skal løfte målbyrden for Pep Biel sammen med resten af holdet.
FC København kvalificerede sig til årets gruppespil ved at slå de tyrkiske mestre, Trabzonspor, ud i den sidste kval runde. Først vandt FCK 2-1 i Parken, og tog derefter til Tyrkiet, hvor de kæmpede en flot 0-0 hjem, og dermed spillede de sig ind i dette års udgave af Champions League.

Borussia Dortmund er startet flyvende i dette års udgave af Bundesligaen. De står noteret for 12 point i sæsonens første fem kampe, de indtager dermed en delt førsteplads sammen med SC Freiburg, som Dortmund slog 3-1 i anden spillerunde. Dortmund må i denne sæson undvære sit absolutte stjerne-indkøb Sebastian Haller, som kom til fra Ajax. Sebastian Haller fik før sæsonstarten konstateret testikelkræft, og er derfor ude på ubestemt tid. Holdets eneste nederlag i denne sæson kom efter et sent kollaps imod Werder Bremen, som ellers var bagud helt indtil det 89’ene minut. Werder Bremen scorede derefter tre mål på seks minutter, og fik en sejr med hjem fra det berygtede Signal Iduna Park.

Karantæner og skader:

FC København:
Roony Bardghji
Kamill Grabara

Dortmund:
Sebastian Haller
Mahmoud Dahoud
Mateu Morey
Jamie Bynoe-Gittens

Bud på kampens profil:

Hvis FC København skal have en chance, så skal holdets profiler top-præstere. Det vil kræve en stor indsats af spillere som Zeca, Cornelius, Falk og Daramy, hvis Københavnerne skal have point med hjem til den danske hovedstad.
Et mere realistisk bud på kampens profil kommer dog fra storfavoritterne, Dortmund. Her ville et oplagt bud være holdets kaptajn, Marco Reus, som har startet sæsonen med to mål og to assist i fem kampe.

Bud på kampens resultat:

Dortmunds største sejr i denne sæson var en 3-1 sejr over SC Freiburg, ellers har holdet kun vundet med et enkelt mål, så det bliver formegentligt en tæt kamp. FC København har også tidligere været gode til, ikke at indkassere mange mål når de spiller i Europa. Et bud fra redaktionen lyder på en 1-0 sejr til hjemmeholdet, Borussia Dortmund.

Kampen fløjtes i gang tirsdag aften klokken 18:45 på Signal Iduna Park i Dortmund. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER