Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
0 - 4
(0 - 1)
Sevilla
Manchester C
E. Haaland (20), P. Foden (58), E. Haaland (67), R. Dias (90)
Nicklas Calvert

Optakt: Sevilla - Manchester City

Der er lagt op til storkamp i Spanien, hvor Sevilla tager imod engelske Manchester City
Kommentar:

Sevilla har haft en forfærdelig sæsonstart i La Liga, hvor det kun er blevet til sølle et point i holdets første fire kampe. Sevilla har kun scoret tre mål indtil videre i denne sæson, hvilket kan være en af forklaringerne til holdets noget sløve start. Forud for sæsonen mistede Sevilla deres stærke midterforsvar, som bestod af Diego Carlos, som skiftede til Aston Villa, og Jules Kounde, som skiftede til FC Barcelona. Den opgave har Karim Rekik og nyindkøbet fra Bayern München, Tanguy Nianzou, ikke været i stand til at løfte indtil videre i denne sæson.
Sevilla råder over to danske landsholdsspillere, nemlig Thomas Delaney og Kasper Dolberg. Thomas Delaney har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen for spanierne, imens Kasper Dolberg først lige er kommet til i slutningen af vinduet. Sevilla tabte deres seneste kamp 3-0 på hjemmebane til Barcelona, og kommer derfor ikke ind til denne kamp i deres bedste forfatning. Sevilla har dog ry for at gøre det godt i Europa, hvor de har vundet Europa League hele fire gange. Først i 2006 og derefter 2015, 2016 og igen i 2020. De er dermed den klub der har vundet trofæet flest gange

Manchester City er startet glimrende i Premier League, hvor holdet har 14 point i holdets første seks kampe. Holdet har for alvor fået gang i deres nye, norske mål-maskine, Erling Braut Haaland, som har scoret hele 10 mål i denne sæson for ”The citizens”. Manchester city skuffede dog i weekenden da de spillede 1-1 imod Aston Villa, som har haft en meget svær start i Premier League. Dog går City stadigvæk ind til denne kamp som klare favoritter. Manchester city er ifølge flere bookmakere også favoritter til at gå hele vejen og vinde Champions League, som de aldrig har prøvet at vinde før.

Karantæner og skader:

Sevilla:
Jesus Manuel Corona

Manchester City:
Aymeric Laporte


Bud på kampens profil:

Det oplagte bud på kampens profil må være den norske mål-maskine Erling Braut Haaland. Han har i Premier League scoret hele 10 mål i seks kampe for det engelske storhold. Han har tidligere også scoret mål imod Sevilla, da han spillede i Dortmund.

Hvis Sevilla skal have en chance for at få et resultat imod Manchester city, skal deres angribere være skarpe og deres forsvar stå snorlige. Et bud på en profil fra Sevilla kunne være Papu Gomez, som de fleste kender fra hans tid i Atalanta, der har et fænomenalt topniveau.


Bud på kampens resultat:

Estadio Ramón Sánchez-Pizjuán i Sevilla har notorisk været et svært sted at komme og få point. Dog har Sevilla set svage ud i sæsonopstarten, og de skal finde et nyt niveau frem, hvis de skal kunne true Manchester city tirsdag aften.
Et bud fra redaktionen lyder på en 3-0 sejr til gæsterne fra Manchester city, som ser uhyggelig skræmmende ud.

Kampen fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21:00 på Estadio Ramón Sánchez-Pizjuán i Sevilla. Kampen kan ses på Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER