Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Anders Mathiasen

Braithwaites Barca-karriere er slut - succes eller fiasko?

Danskerens tid i Barcelona er nu slut - vi ser nærmere på hans tid i det catalanske.
Martin Braithwaites eventyr i FC Barcelona sluttede i dette transfervindue, da man i enighed valgte at ophæve kontrakten, der ellers løb to år mere. Danskerens ophold i klubben blev en blandet fornøjelse, hvor kun en enkelt sæson var godkendt.

Martin Braithwaite skiftede til Barcelona i februar 2020, da han ankom udenfor transfervinduet. Catalanerne fik lov til at hente en spiller ind fordi Dembélé var blevet langtidsskadet og man valgte at betale Braithwaites frikøbsklausul på 18 mio. euro til Leganés, der modvilligt måtte slippe sin topscorer.

Skiftet skabte stor debat, for Leganés stod tilbage som den store taber, for de havde ingen mulighed for at erstatte danskeren. I stedet måtte de trøste sig med de 18 mio. euro på bankbogen. Det var da også netop Braithwaites skifte, der gjorde, at reglen om at erstatte en langstidsskadet spiller udenfor transfervinduet blev droppet af La Liga. På den måde kan man sige, at Braithwaite skrev historie i La Liga.

På banen var hans ophold i den catalanske klub lidt mere diskret. Han spillede kun 11 kampe i resten af 2019/20 sæsonen, hvor det blev til en enkelt scoring.

Sæsonen 2020/21 efter startede godt for Braithwaite, og det betød en hel del spilletid for danskeren. Der var skader i angrebet, og den chance greb danskerne. Han kvitterede for spilletiden med scoringer og da sæsonen var slut, havde han spillet 42 kampe og scoret 7 mål.

Sæsonen fik dog en kedelig afslutning for Braithwaite, for han pådrog sig en knæskade, der krævede en operation og en lang pause. Først til januar i år var han klar igen, og i mellemtiden var Xavi kommet til som ny træner. Det var tydeligvis ikke godt for Braithwaite, for Xavi havde ikke den mindste tiltro til danskerens evner. Han blev bænkevarmer, og selvom han var spilleklar resten af sæsonen, blev det kun til fem kampe, hvor han scorede to mål.

Nu er tiden i Barca slut for Braithwaite, men trods det noget problemfyldte ophold vil han nok huske tilbage på det med glæde, for han spillede for en af verdens største klubber og var holdkammerat med den bedste spiller i fodboldhistorien, Lionel Messi. Den slags drømmer de fleste spillere om, og når han engang lægger støvlerne på hylden og vender hjem til Esbjerg, kan han være tilfreds med, hvad han leverede i Barcelona-trøjen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER