LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Vestergaard

Røde Stjerne vil ikke godkende angriber-salg til Brøndby

Ifølge det serbiske medie MaxBet Sport, vil Røde Stjerne ikke lade deres angriber tage til Brøndby – endnu.
I den serbiske storklub Røde Stjerne er al fokus lige nu rettet mod den anden del af Champions League-kvalifikationen.

Røde Stjerne har stadig mulighed for at spille sig i Champions League-gruppespillet med en sejr over israelske M. Haifa.

Af den årsag er alle til- og afgange i klubben suspenderet. Men hvis Røde Stjerne spiller sig i fodboldens fineste selskab – Champions League-gruppespillet – vil man hente en ny angriber, og man vil derefter være villig til at lade Ohi Omoijuanfo tage til den københavnske vestegn.

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten Vagn Jensen, skal dog åbne pengepungen en anelse mere, end den var ved første bud på den norske angriber.

Samme medier melder nemlig søndag morgen, at Røde Stjerne har afvist Brøndbys bud på en million euro – godt 7,4 millioner kroner – men at man hos serberne er klar til at lytte til et bud på mellem 11 og 15 millioner kroner.

En aftale kan nås nu, hvorefter man er villig til at lade Omoijuanfo pakke sin kuffert efter returkampen i morgen, tirsdag.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder