LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Mathiasen

Skaderne hober sig op i Brøndby - Hermansen ude i længere tid

Brøndby IF er hårdt ramt af skader for tiden, og det bliver kun værre…
Brøndby er hårdt ramt af skader, da de nu må undvære Mads Hermansen frem til starten af oktober, som også er tilfældet med en skadet Blas Riveros.

Brøndby IF er torsdag kommet med en melding, som vil få klubbens fans til at ryste på hovedet. Klubbens helt store profil Mads Hermansen må nemlig se til fra sidelinjen ind til starten af oktober, da det viser sig, at han har pådraget sig en mindre seneskade i opgøret mod FC Basel. Dette har Brøndby IF netop meldt ud på klubbens egen hjemmeside.

De dårlige nyheder stopper dog ikke der, da cheftræner Niels Frederiksen også må se bort fra Blas Riveros i længere tid, da han ligeledes er ude med en skade, som han pådrog sig i udekampen mod FC Basel.

Det var på mange måder et forfærdeligt opgør mod Basel, da Simon Hedlund også kom galt afsted. Svenskeren ventes dog tilbage på træningsbanen i starten af september.

Brøndby skriver desuden, at anfører Andreas Maxsø i løbet af de kommende uge kan blive en del af kamptruppen igen, efter han er begyndt at træne med resten af truppen. Udsigten for et comeback er dog længere for Kevin Mensah, da han forventes at være klar til at komme i aktion igen i det nye år, når forårssæsonen bliver indledt.

Brøndby skal i weekenden en tur til Aalborg, hvor de tørner sammen med AaB i 3F Superligaen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder