LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Mathiasen

Medie: Verdens rigeste klub vil hente dansk talent!

Verdens rigeste klub pønser nu på at hente det danske stjernefrø…
Den tidligere FCK-spiller Rasmus Højlund har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere klubber, og den varme danskers navn er nu angiveligt nået til England, hvor Premier League-klubben Newcastle angiveligt også er interesseret i den unge angriber.

Den danske angriber har haft en fantastisk sæson i østrigske Sturm Graz, og det har kastet en masse interesse af sig. Club Brugge har ifølge flere medier budt på Højlund to gange, men Sturm Graz har afvist begge bud.

Nu er der så interesse fra Premier League - nærmere sagt Newcastle. Ifølge mediet The Athletic holder Newcastle nemlig et vågent øje med den 19-årige danske angriber.

Newcastle der for nylig med en saudiarabisk kapitalindsprøjtning blev verdens rigeste klub, vil forstærke deres angreb yderligere frem mod Premier League-sæsonen, hvor man vil kæmpe med om de europæiske pladser, og her skulle unge Rasmus Højlund være i kikkerten.

Dog skriver The Athletic, at det endnu ikke vides, om klubben har tænkt sig at sende et bud afsted til Sturm Graz, eller om det blot er spekulationer fra medierne.

Rasmus Højlund var seneste på pletten for Sturm Graz tirsdag aften, da han scorede i Champions League-kvalifikationen mod Dynamo Kyiv i en kamp, der dog endte med et nederlag til Sturm Graz.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder