LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Dar

Chelsea og United er blevet tilbudt tidligere Arsenal-kaptajn

Pierre-Emerick Aubameyang forventes at skulle finde nye græsgange efter Lewandowskis ankomst til Barcelona.
Ifølge The Independent, er både Chelsea og Manchester United blevet tilbudt muligheden for at hente den tidligere Arsenal-angriber Pierre-Emerick Aubameyang tilbage til Premier League, som han forlod for et halvt år siden.

Den gabonesiske angriber var kommet i unåde hos Arsenal-manager Mikel Arteta, som rev anførerbindet af angriberen og ophævede hans kontrakt, hvilket banede vejen for et skifte til FC Barcelona, som manglede offensive kort i jagten på Champions League.

Den 33-årige angriber startede flot i Barcelona-trøjen, da det blev til 11 La Liga-mål i 17 optrædener, men tingenes tilstand ser anderledes ud nu, hvor klubben har hentet den polske målmager Robert Lewandowski, hvilket har skubbet Aubameyang ned af rangstigen.

FC Barcelona er nu derfor klar til at skippe Aubameyang afsted igen for at frigøre lønkroner og få muligheden for at registrere nogle af sommerens indkøb til truppen. Her var Chelsea egentlig den eneste klub, som blev sat i forbindelse med Aubameyang, men Manchester United er altså angiveligt ligeledes blevet tilbudt muligheden.

Både Chelsea og Manchester United mangler offensive muligheder. Chelsea har udlejet Romelu Lukaku til Inter mens Timo Werner forventes at skifte tilbage til RB Leipzig. Manchester United har sluppet Edinson Cavani på en fri transfer mens der er usikkerhed omkring Cristiano Ronaldos fremtid i klubben.

Ifølge The Independent, er Manchester United dog mere opsat på at hente den østrigske landsholdsspiller Marko Arnautovic end Aubameyang, hvilket får Chelsea til at forblive den mest sandsynlige mulighed af de to klubber.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder