Danmark: Superligaen
FT
3 - 1
(1 - 0)
Silkeborg
AaB
N. Vallys (59), T. Adamsen (90)
M. Ross (44), K. Kusk (85)
Anders Mathiasen

Debutant sikrede SIF sejren mod AaB

Det var et Silkeborg-hold i storform, der tog imod et haltende AaB-hold denne mandag aften på JYSK Park. Både AaB og SIF er hold, der vil angribe, så der var nok engang lagt i kakkelovnen til et sprudlende opgør på JYSK Park, hvor der traditionelt set er mange mål.
Det var fra start tydeligt, at det var to hold med stor respekt for hinanden der var på banen i Silkeborg. Det var et Silkeborg-hold, der var mest på bolden. Til gengæld var AaB konstant en trussel på omstillinger, hvor de flere gange fik sat spørgsmålstegn ved Silkeborgs forsvar. SIF formåede at komme frem til flere fine muligheder, bl.a. ved Nicklas Helenius, der halvvejs i 1. halvleg kom frem til et godt hovedstød, men AaB målmanden formåede med hurtige reflekser at redde bolden.

Kort før pausen kunne AaB dog ikke holde Silkeborg fra at score. Målet faldet efter 43 minutter, da det var AaB-spilleren Mathias Ross der på uheldig vis drejede bolden ind i eget mål på et ellers fint indlæg fra venstre backen Lukas Engel. Dermed stod der 1-0 i Søhøjlandet, hvilket nok ikke var helt ufortjent, hvis man gør det op.

Efter pausen var det et Silkeborg mandskab der satte sig på tingene, hvor det også lignede, at man fik mere plads af et AaB-hold der forsøgte at gå længere frem på banen for at stresse silkeborgenserne. Dette havde dog den modsatte virkning, da SIF efter et kvarters spil udbyggede føringen til 2-0 på et fornemt mål af Søhøjlandets stjerne Nicolai Vallys. 2-0 stod der dermed på JYSK Park, og det så nu for alvor svært ud for Aalborgenserne.

Med fem minutter igen lykkedes det AaB - noget uventet - at få reduceret, da Kasper Kusk headede bolden ind forbi Nicolai Larsen. Det bragte spændning tilbage i et opgør, man ellers troede var lukket. Spændingen var dog kort, da debutanten Tonni Adamsen kort før tid gjorde det til 3-1 på en friløber.

Mere skete der ikke i Søhøjlandet, og det endte dermed 3-1 på JYSK Park, hvilket altså blev Silkeborgs tredje sejr i træk, mens AaB stadig er uden sejr i den nye sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER