Fodbold nyheder

Officielt: Silkeborg henter bomber i NordicBet Ligaen

Af Anders Mathiasen

Silkeborg IF forstærker nu et allerede stærkt angreb.

Article image

Igennem en længere periode har der været skriverier om, at sidste sæsons bronzevindere Silkeborg IF var interesseret i at hente Tonni Adamsen i FC Helsingør, og det skifte er nu blevet en realitet, for det er netop nu officielt bekræftet, at Silkeborg har hentet 27-årige Tonni Adamsen i FC Helsingør.


- Tonni Adamsen er en spiller, som vi vurderer til at passe som fod i hose til vores spillestil. Vi havde ham på besøg for godt to et halvt år siden, og vi har efterfølgende fulgt hans flotte udvikling i FC Helsingør, udtaler sportschef Jesper Stüker til klubbens egen hjemmeside.

- Tonni er dygtig teknisk og er god såvel i relationer som individuelt. Ja, og så kan han lave både mål og assists, hvilket vi tror på, at han også kan for SIF.

- Han har på det seneste spillet mest som topangriber, men han kan også spille andre offensive positioner.

- Vi har haft en konstruktiv dialog med FC Helsingør gennem længere tid, og vi er tilfredse med at indlemme han i truppen, hvilket giver os flere offensive strenge at spille på, afslutter sportschefen.

I sidste sæson scorede Tonni Adamsen 15 mål og lavede 12 assists for FC Helsingør i NordicBet Ligaen.

Mere om Silkeborg

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik