Fodbold nyheder

Medie:
Lössl på vej til fransk fodbold

Af Niels Nedergaard


Det bliver i Frankrig, at FC Midtjylland-målmanden Jonas Lössl fortsætter karrieren, tyder alt på.
Article image
Ritzau-Scanpix
Jonas Lössl blev aldrig nogen udpræget succes, efter han vendte hjem til FC Midtjylland. I stedet blev han lejet ud til Brentford, hvor han dog heller ikke slog igennem.


Nu er den danske landsholdskeeper så på vej mod et nyt eventyr. I hvert fald skriver det franske medie France Bleu, at Jonas Lössl er tæt på at skrive under på en aftale med Bordeaux.

Den 33-årige målmand, der stadig er inde omkring landsholdet, vil angiveligt skrive under på en toårig aftale med den franske klub. Danskeren har ellers trænet med i Bournemouth på det seneste, men det er altså ikke blevet til nogen aftale.

Jonas Lössl har først kontraktudløb med FC Midtjylland i sommeren 2025. Det vides dog ikke, hvorvidt Bordeaux betaler en sum for den danske keeper, eller om han får lov at skifte gratis.

Lössl skiftede tilbage til FC Midtjylland i begyndelsen af 2021 efter et ophold i engelske Everton, hvor han mest brugte tiden som bænkevarmer. Inden da var han en tur forbi klubber som Huddersfield og Mainz i Tyskland.

Mere om Jonas Lössl

Mere om FC Midtjylland

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik