Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Anders Mathiasen

Officielt: Silkeborg IF sikrer sig ny spiller

Silkeborg IF er kommet godt i gang med sommerens transfervindue.
Silkeborg IF har indgået en et-årig lejeaftale med venstre-backen Lukas Klitten, som efter en opvækst i AaB bliver hentet i Frosinone fra den næstbedste italienske række, Serie B. Lukas Klitten får i Silkeborg tildelt nummer 25.

Lukas Klitten kom som U15-spiller til AaB via Skalborg Sportsklub og Aalborg Freja. I AaB tog han turen gennem AaB-akademiet, fik debut i 2017 og endte på 31 førsteholdskampe for nordjyderne, inden han sidste sommer skiftede til Serie B-klubben Frosinone.

Selv ser Lukas Klitten frem til at tørne ud for Silkeborg IF.

– Jeg har set rigtig mange af SIFs kampe de seneste sæsoner, og lige som alle andre er jeg stor fan af spillestilen og den måde, som holdet gør tingene på. Den spillestil tiltaler mig helt vildt, og jeg glæder mig til at bidrage med mine kvaliteter, hvor jeg er stærk i kombinationsspillet og glad for at komme godt med fremad.

- Samtidig har jeg fået et rigtig godt indtryk af klubben og byen, og jeg glæder mig til at lære holdkammeraterne og det hele mere at kende, siger Lukas Klitten til Silkeborgs egen hjemmeside.

Lukas Klitten er noteret for hele 35 kampe på de danske ungdomslandshold U17, U18, U19 og U21. Han tiltræder i SIF med øjeblikkelig virkning og deltager i træningen på Søholt allerede mandag.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER