Fodbold nyheder

Søndagens internationale rygter

Af Niklas Gerster

Her følger dagens internationale rygter. Hør bl.a. om flere bevægelser hos FC Barcelona.

Article image

FC Barcelonas præsident Joan Laporta udtaler, at klubben har været i dialog med den 25-årige brasilianske offensivspiller Raphinha. Dette sker samtidigt med, at Chelsea skulle have forhandlet en overgangssum på knap 475 millioner kroner på plads med Leeds. Laporta hævder dertil, at spilleren helst vil til Barca. (Mail)


Den catalanske storklub ønsker ikke at sælge deres midtbanespiller Frenkie de Jong på trods af, at de gerne ser, at Manchester United-emnet går med til en lønnedgang. (AS)

Ajax’ venstre back Nicolas Tagliafico skal formentlig væk til sommer. Både Brighton og Lyon skulle være ude efter den 29-årige argentiner. (Fabrizio Romano)

Aston Villas egyptiske midtbanespiller Trezeguet skal snart til lægetjek hos Trabzonspor. Den tyrkiske storklub skulle være enige med Villa om en aftale. (Voel)

AC Milan er i dialog med Chelsea omkring deres marokkanske kreatør Hakim Ziyech. Det tyder på, at den 29-årige kantspiller tilslutter sig de forsvarende italienske mestre på en låneaftale med købsoption. (Nicolo Schira)

Vinicius Jr er tæt på at underskrive en forlængelse med Real Madrid. Parterne skulle have indgået en aftale om en frikøbsklausul på 8,6 milliarder kroner for blandt andet at holde Paris Saint-Germain væk fra ham. (Marca)


FC Barcelona vil gå med til at sælge deres 28-årige hollandske angriber Memphis Depay for 185 millioner kroner. (AS)

Kontraktløse Ousmane Dembele er tæt på at lande en to-årig aftale med Barca. (Sport)

Andreas Christensen som netop er blevet kontraktfri hos Chelsea, forventes at blive præsenteret af FC Barcelona på torsdag. Det bliver han angiveligt samtidigt med den 26-årige ivorianske midtbanespiller Franck Kessie. (Mundo Deportivo)

Inter vil sælge Stefan de Vrij til et Premier League-mandskab denne sommer. De ønsker at sikre sig en god sum for ham, inden han kan gå gratis næste år, hvor den 30-årige hollandske forsvarsspiller har kontraktudløb. (Calcio Mercato)

Chancen for at 35-årige Arturo Vidal skifter til Boca Juniors, er imellem 70 og 80 procent. Den chilenske midtbanespiller har forladt Inter denne sommer. (Mundo Deportivo)

Atletico Madrid er interesserede i 28-årige Federico Bernardeschi. Angriberen er netop blevet afskediget hos Juventus. (Sky Sport Italia)

Angriber-ikonet Zlatan Ibrahimovic er i dialog med AC Milan om en ny aftale, på trods af at den aldrende svensker er fyldt 40 år. (Sky Sport Italia)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik