LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Mathiasen

Medie: Barcelona annoncerer to nye spillere i weekenden

Den spanske avis Mundo Deportivo mener nu at vide, at Barcelona offentliggør to nye spillere i weekenden.
Sommerens transfervindue har været officielt åbent i lidt over to uger, men i de to uger har der været overraskende stille i FC Barcelona. Catalonierne har ikke bekræftet hverken spillerindkøb eller spillersalg, men det ser nu ud til at ændre sig.

Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo vil FC Barcelona i den kommende weekend annoncere, at man har hentet både danske Andreas Christensen og Milans Franck Kessié. Begge spilleres kontrakter med deres respektive klubber udløber på fredag den 1. juli, og Barcelonas plan er derfor at offentliggøre spillerne umiddelbart efter.

Andreas Christen vil forstærke det catalanske forsvar, der til tider i den seneste sæson haltede, når ikke lige Ronald Araujo var klar til at spille. ”AC” vil møde konkurrence fra både Araujo og Eric Garcia, mens også Gerard Pique forventes en rolle i startopstillingen. Dertil kommer rygterne om, at Barca er yderst interesseret i at hente Sevillas Jules Koundé.

Den anden tilføjelse til truppen er den 25-årige midtbanespiller Franck Kessié, som man henter i AC Milan, hvor han de seneste sæsoner har kontrolleret midtbanen. Der spekuleres i de spanske medier i, om han skal være backup for Sergio Busquets til han stopper karrieren, for derefter at tage helt over for den erfarne spanioler på den defensive midtbane i FC Barcelona.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder