Erik Ten Hag indfører fire nye regler hos Manchester United
Erik Ten Hag er netop tiltrådt, og han er allerede i gang med at lave ændringer.
En ny æra er netop begyndt hos Manchester United med en ny manager, og han er allerede i gang med at sætte sit præg på klubben.
Britiske Mirror har skrevet om de fire nye tiltag, som Erik Ten Hag ønsker.
Den første ting drejer sig om, at græsset på klubbens træningsanlæg fremover altid skal være klippet til 15mm, for at spillet på banen bliver hurtigere.
Den anden regel er, at alle spillere og personale skal spise sammen efter endt træningspas i klubbens kantine. Under Ralf Rangnick var det eftersignende op til den enkelte spiller selve at bestemme, hvornår han ville spise, men dette ønsker Ten Hag, skal ændres.
Den tredje regel omhandler indførelsen af bestemte træningsøvelser. Ten Hag har ry for at skabe en bestemt og fast struktur for sine hold, og han vil blandt gøre det til en fast bestanddel af træningen fremover, at spillerne skal udføre øvelsen "11 mod nul", hvilket skal medføre, at spillerne kan deres position og opgaver til hudløshed.
Det fjerde og sidste tiltag drejer sig om intensiteten af træningen og derigennem spillernes fysiske forfatning. Som et krav hertil vil Ten Hag op til turneringsstart gennemteste alle spillernes kondition, hvor de blandt andet skal være i stand til at gennemføre dobbelte træningspas uden problemer. Dette gøres for, at Ten Hag kan implementere hans spillestil, som kræver en masse løb fra hans hold, da han vil presse højt på banen med hurtigt genpres.
Manchester United åbner deres Premier League-sæson d.07.08, hvor de tager imod Brighton på hjemmebane.