LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Valdemar Broberg Hansen

Ulvene vinder i en målrig affære

Efter comeback bliver midtjyderne sejrherre i spændende træningskamp.
Lørdag eftermiddag begyndte FC Midtjylland deres forberedelser frem mod den nye sæson, da de mødte OB i en træningskamp. Kampen blev afviklet på Tarm stadion med godt 500 tilskuere.

De to Superliga-klubbers cheftrænere havde udtaget en god håndfuld unge spillere, som fik godt med spilletid i den målrige affære.

Kampen startede godt ud for fynboerne, da de 36 minutter inde i opgøret var foran med 2-0 med mål af Max Fenger og Charly Nouck Hornemann. I anden halvleg fik FC Midtjylland styr på deres skavanker i defensiven, og fem minutter inde i anden halvleg reducerer Pione Sisto. Godt otte minutter efter Pione Sistos reducering udligner Victor Lind til 2-2, da han kommer på måltavlen. Alt tydede på, at begge mandskaber ville gå fra kampen med et uafgjort resultat. Men i overtiden dukkede FC Midtjyllands unge nigerianer Obule Sunday Moses op, som afgjorde kampen til 3-2.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder