Fodbold nyheder

Evander åbner op om FCM-skifte: Jeg er klar

Af Niklas Gerster

Brasilianske Evander er en af de varmeste transfer-emner i Superligaen. Nu sætter han selv ord på fremtidsdrømmene.

Article image

- Jeg er klar. Sidste sæson var nok min bedste sæson i FC Midtjylland, så vi ser, hvad der sker. Hvis der sker noget, er jeg klar. Hvis ikke, så bliver jeg gerne og hjælper FC Midtjylland i endnu en sæson.


Sådan udtaler den 24-årige midtbanetekniker sig til bold.dk om sine perspektiver på fodboldfremtiden. Evander har længe været en ombejlet herre, og FCM har da også meldt ud at de med det rette tilbud, er klar til at skyde ham afsted. Skulle det ske, vil det være den midtjyske klubs første salg af en af deres brasilianske satsninger.

Hovedpersonen åbner således nu også selv op omkring sine udlandsambitioner, og fremhæver Bundesligaen, La Liga og Premier League som interessante destinationer. Adspurgt til åbenheden overfor den portugisiske liga blåstempler han også den som et spændende sted.

Evander leverede 17 mål og 11 assist for FC Midtjylland i sidste sæson. Dette er det klart bedste direkte output, han har bidraget med i sin tid i klubben. Han har huseret for ”Ulvene” siden 2018, og var et åbenlyst talent, men det har været en tid med op og ned oplevelser, og brasilianeren havde problemer med at levere stabilt nok. Det er først i den seneste tid, han for alvor har opbygget kontinuitet i præstationerne. Bliver det mon nu, at FCM-profilen tager det næste skridt?

Mere om Evander da Silva Ferreira

Mere om FC Midtjylland

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik