Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Asbjørn Steffensen

Medie: Real Madrid-profil foretrækker Milan over Liverpool

Marco Asensio foretrækker et skifte til de italienske mestre over Jürgen Klopps Liverpool.
Den 26-årige Real Madrid-kant, Marco Asensio, bliver kædet sammen med flere store europæiske klubber i denne sommers transfervindue, heriblandt Liverpool og Milan.

Det spanske medie, Sport, skriver, at Los Blancos-profilen foretrækker at bytte sin hvide trøje ud med Milans sorte- og rødstribede og vælger dermed mægtige Liverpool fra.

Asensio er angiveligt bange for, at et skifte til Liverpool, som Real Madrid slog i årets Champions League-finale, vil betyde, at spanierens begrænsede spilletid vil fortsætte.

Kantspilleren har ikke været en regulær starter for Real Madrid i et par sæsoner efterhånden. I den netop overståede La Liga-sæson spillede spanieren i gennemsnit blot 54 minutter i sine 31 kamp liga-kampe.

Asensio, der har spillet i den spanske hovedstadsklub siden 2015, vil gerne til en adresse, hvor han er garanteret fast spilletid og mener der er mulighed for det i Milan.

Det er blevet til 235 kampe, 49 mål tre Champions League-trofæer og tre spanske mesterskaber i Real Madrid for Asensio.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER