Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Lindstrøm kan få selskab af tysk VM-helt i Frankfurt

Det tyder på, at 30-årige Mario Götze er på vej til Frankfurt, og går handlen igennem, bliver Jesper Lindstrøm holdkammerat med matchvinderen fra VM-finalen i 2014.
Ifølge det tyske medie Sport1 skulle den tyske midtbanespiller Mario Götze, der aktuelt spiller for PSV Eindhoven have indgået en aftale med Europa League-vinderne fra Frankfurt. Angiveligt mangler der kun grønt lys fra bestyrelsen til, at transferen kan gå igennem, og udvalget mødes tilsyneladende her til morgen.

Den 22-årige danske midtbaneprofil Jesper Lindstrøm har derfor udsigt til at få selskab af lidt af en midtbanekreatør. Spørgsmålet er således, om det i størst grad vil blive en konkurrent, eller om der kan blive plads til begge på den offensive del af midtbanen. I hvert fald er Mario Götze ikke en hr. hvem-som-helst, og var bl.a. manden, der satte det afgørende mål ind for Tyskland i VM-finalen i 2014.

Götze var i starten af 10’erne en af de helt store stjerner i europæisk fodbold. Han var en profil for Borussia Dortmund, hvilket medførte et skifte til den tyske gigant Bayern München. Her oplevede han også succes i en periode, men pludselig vendte udviklingen for tyskeren. Han kunne ikke opretholde det høje niveau, og vendte tilbage til Dortmund. Her gik det yderligere ned ad bakke, og efter et par sløje sæsoner måtte han gå et markant skridt ned ved at skifte til PSV Eindhoven i Holland. Her har han dog oplevet lidt af en renæssance, og det tyder på at selvtilliden er vendt tilbage hos Götze. Nu kan han således øjne et nyt sportsligt skridt opad, i det der ligner en retur til Bundesligaen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER