Fodbold nyheder

Marcelo forlader Real Madrid på toppen af trofæ-tronen

Af Niklas Gerster

Den 34-årige brasilianer placerede sig efter Champions League-triumfen i søndags på toppen af rekordlisten som den mest vindende Real Madrid-spiller nogensinde.

Article image
Ritzau-Scanpix

Selvom Marcelo ikke var på banen i søndagens Champions League-finale, kunne han fra sidelinjen gnide sig i hænderne over, at hans holdkammerater hjalp ham til at opnå lidt af en milepæl. Endnu et trofæ blev sikret af madrilenerne, og dermed sikrede Marcelo sig sit 25. trofæ i klubben. Med denne imponerende bedrift overtager han Paco Gentos rekord.


Det var en tilfreds anfører, der kunne løfte trofæet i søndags, og glæden var ikke til at tage fejl af. Den garvede venstre back havde bl.a. følgende at sige i sin afskedstale på Stade de France:

- Det er et vidunderligt øjeblik i min karriere. Jeg slutter en cyklus her i verdens bedste klub. I dag er ikke en sorgens dag men en glædens dag, fordi vi endnu engang har vundet det største mesterskab i verden.

En respektindgydende bedrift af Marcelo som har spillet i Real Madrid siden 2007. Han afslutter sin Real Madrid-æra med følgende pokaler i skabet:

La Liga: 2007, 2008, 2012, 2017, 2020, 2022
Copa del Rey: 2011, 2014
Supercopa de Espana: 2008, 2012, 2017, 2020, 2022
UEFA Champions League: 2014, 2016, 2017, 2018, 2022
UEFA Super Cup: 2014, 2016, 2017
FIFA Club World Cup: 2014, 2016, 2017, 2018

Mere om Marcelo

Mere om Real Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik