Stefan Lindahl

Real klar til at kaste enorm sum efter Milan-stjerne

Efter Kylian Mbappé har forlænget med Paris Saint-Germain, kigger Real Madrid nu mod AC Milan for at finde offensiv forstærkning.
916 mio. kroner. Det er beløbet, som Real Madrid er klar til at kaste efter AC Milan-stjernen Rafael Leao. Det meddeler Gazzetta dello Sport.

Leao, som blev kåret til årets spiller i Serie A efter Milans mesterskabstriumf, har været en kæmpe profil for milaneserne i den netop overståede sæson. Derfor ser spanske Real angiveligt portugiseren som deres nye offensive forstærkning, efter Kylian Mbappé forlængede kontrakten med Paris Saint-Germain, og dermed ikke skifter til den spanske hovedstadsklub på en fri transfer.

Leao har i sin Milan-kontrakt en frikøbsklausul på 1,15 mia. kroner, og Milan har ikke i sinde at acceptere et bud lavere end det ifølge mediet. Derudover arbejder Milan efter sigende på en kontraktforlængelse med Leao og hans agent Jorge Mendes. Den nuværende aftale mellem parterne løber frem til sommeren 2024. Det ønsker Milan at forlænge til 2026.

22-årige Leao kom til Milan fra franske LOSC Lille i sommeren 2019 for 225 mio. kroner inklusiv forsvarsspilleren Tiago Djalo. I 115 Milan-kampe har portugiseren nettet 27 gange og leveret 21 assist. Elleve af de scoringer og ti af de målgivende afleveringer er faldet i den netop overståede Serie A-sæson, hvor Leao vandt sin første liga-titel nogensinde.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER