England: Premier League
FT
3 - 0
(2 - 0)
Tottenham
Arsenal
H. Kane (22), H. Kane (37), S. Heung-Min (47)
R. Holding (33)
Philip Dar

Conte om Arteta: Han brokker sig meget

Mikel Arteta brokker sig for meget. Det synes Tottenham-manager, Antonio Conte, i hvert fald.
Torsdag aften mødtes Tottenham og Arsenal i sæsonens sidste North London-derby på Tottenham Hotspur Stadium. Her blev kampen hurtigt punkteret, da dommer Paul Tierney valgte at udvise Arsenal-forsvarsspiller Rob Holding efter en halv times spil. På dette tidspunkt førte hjemmeholdet allerede med 1-0 efter et straffespark, som flere placerer i den tynde afdeling. Hurtigt efter udvisning, faldt 2-0-målet også og kort efter pausen, scorede Heung-Min Son til 3-0, og så var kampen ellers afgjort derfra, da dette også blev kampens resultat.

Efter kampen, var Arsenal-manager, Mikel Arteta, alt andet end tilfreds med dommerens præstation. Ifølge Arsenal-manageren, ville han få karantæne, hvis han sagde sin ærlige mening.

- Jeg kan ikke sige noget, da jeg gerne vil være med på sidelinjen på mandag. Jeg har ikke lyst til at lyve, og jeg får karantæne, hvis jeg siger min ærlige mening. Et smukt spil er blevet ødelagt, sagde Arteta efter kampen ifølge Daily Mail.

Modstanderholdets træner, Antonio Conte, giver dog ikke meget for Artetas brok efter kampen.

- Mikel Arteta gør et rigtig godt job, men jeg har hørt ham brokke sig rigtig meget. Jeg synes, at han skal fokusere mere på sit hold end på at brokke sig. Det røde klart var tydeligt for mig. Hvis vi ville klage, så kunne vi gøre det hver kamp. I seks måneder, har jeg hørt på ham brokke sig. Det er ikke godt. Jeg kunne også brokke mig over, at vi spiller vores næste kamp på søndag klokken 12 og Arsenal spiller mandag aften, så de får mere hvile, sagde Tottenham-manageren efter kampen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER