Malte Storm Madsen

Spansk medie: PSG lokker Barcelona-stjerne med gigantløn

Det er noget af en løn den catalanske storklub skal konkurrere med efter enormt tilbud fra PSG.
Den franske landsholdsspiller Ousmane Dembélé har kontraktudløb i FC Barcelona til sommer og er i den forbindelse blevet rygtet væk fra klubben flere gange.

Hovedstadsklubben PSG fra midtbanespillerens hjemland skulle efter sigende stå klar med et svimlende kontraktudspil, som det bliver svært for Barcelona at hamle op med.

Det spanske medie sport.es skriver, at den franske storklub vifter med en lønseddel på hele 126 millioner kroner om året og en sign-on fee, hvis omfang ikke fremgår.

Mediet skriver også, at Barcelona-stjernen faktisk har bestemt sig for at blive i klubben. Men med PSGs imponerende kontraktudspil kan der hurtigt komme andre boller på suppen.

Barça har flere gange forgæves forsøgt at få en aftale i hus med offensivspilleren inden kontraktudløbet til sommer. Og i det franske presser de også på for at få et svar fra Dembélé.

Avisen skriver yderligere, at den unge franskmand skulle være indstillet på at spille for en lavere løn end han kunne opnå i andre klubber, for at blive i Barcelona. Det bliver dog svært for de økonomisk pressede catalanerne at komme op med et løntilbud, der når buddet fra den franske storklub til sokkeholderne.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER